Lissabon-De Canariske Øer

 

11.oktober ankom 4 nye glade besætningsmedlemmer til Lissabon. Fulde af forventninger og slæbende på meget tunge tasker. Det er utroligt så meget et par bikinier og badebukser kan veje! Nåh ja, så var der også et par kilo sangbøger, en ny lynlås til bimini en, nye “knopper” til vinduerne, ny lanterne og, og…

Impulse lå på havnens bedste plads og det var skønt at se både den og de to søulke, KnudErik og Christian. Bjørn og Ole var desværre afmønstrede, da vi kom. Vi ville ellers meget gerne have givet dem et par ordentlige krammere for deres indsats og have hørt nogle gode historier fra dem.

lynlås syning

Dagen efter startede vi med at sy den nye laaange lynlås i biminien.

Den nye lanterne blev monteret og den sidste gast ankom. Så var vi 7.

Der kom varsel om en lille orkan, Lesley, der skulle komme natten til lørdag, så vi fik sikret skibet med 16 (!) fortøjninger og skulle selvfølgelig også have alle løse og løsagtige genstande afmonteret og/eller sikret. Bl. a. den store gummibåd, som var søsat tidligere. Og her kom så rejsens første store redningsaktion: mens vi var ved at hejse den op, faldt den ene åre af og begyndte at stikke af. Heldigvis havde vi Valdemar med, og han var hurtig! Cap, ur og smøger blev smidt i cockpittet og med et elegant spring røg han i baljen og fik indhentet vores flygtende åre. Det var SÅ godt!

Valdemar redning forberedelse Lesley2store bølger lissabon

Lesley-natten gik fint. Der var knald på, men ikke så meget, som frygtet og de store søer slog ind over molerne. I natten hørte dem mere end vi så dem, men dagen efter var fantastisk. Vi fik vores allerførste fisk! Den var meget smuk. Lidt i facon som en hornfisk, slank og med et langt næb. Smukke lyseblå skæl og så var den nok 15 cm lang. Den lå på dækket om morgenen… Der var nok 100 surfere, der padlede ud ad, lå og ventede på den helt rigtige bølge og når den så kom, i nogle sekunder, padlede som om det gjaldt deres liv, for så i det helt rigtige øjeblik, at rejse sig op på boardet og surfe med bølgen ind ad. Mange faldt, men der var også nogle virkelig skrappe, den blev stående og kunne surfe både op og ned af den samme bølge. Det så helt utroligt ud!

Mandag eftermiddag afsejlede vi med kurs mod Lagos på Algarve kysten. Der er 170 NM. Der var stadig store dønninger fra Lesley, og nogle af os snuppede en søsyge tablet for en sikkerheds skyld. Det var OK i starten, men Anne bukkede under allerede inden det blev mørkt og flere fulgte…  Søerne rejste sig op i 5-6 meters højde, men vinden var ikke voldsom. I starten 9-12 knob og senere aftagende. Om natten så vi delfiner. De sprang ud af bølgevæggen og landede med store plask i mørket. De, der kunne sove, fandt pladser på dørken for ikke at falde ud af køjerne. Uheldigvis havde vi glemt at surre skufferne i værkstedet, og det var nok noget skidt. Kostede nogle timers oprydning og en kvajebajer i Lagos.

bonito

Vi har fundet på, at vi vil ind og se Gibraltar. Det er en pæn omvej, men et spændende sted, som flere af besætningen ikke har set. Derfor blev kursen sat mod øst, Claus’ fiskestang blev sat og (hvor vildt!) vi fik en smuk lille bonito på krogen! Desværre kun den ene, og det var ikke helt nok til aftensmad, så Vagn lavede pasta og lækker kødsovs. For ikke at få endnu en nat med overforbrug af brækposer, lagde vi os for anker ved Huelva, hvor vi fik en lidt urolig nat indtil KnudErik stod op og satte sejl ved 05 tiden om morgenen. Der var vind nok til søerne, så det gik over stok og sten.

Gibraltar til Lanzarote
20/10 Så gik den første måned og vi gik i havn med udsigt til Gibraltar klippen. Sejladsen herned gik fint omend det har været koldt stort set hele turen. Fra Lissabon kom vi ud i de største bølger jeg endnu har oplevet, måske 6-7m. Vinden var ikke så kraftig, vel omkring 10-12 sekm. Bølgerne må være skabt af stormen Leslie længere mod nord, og strømmen har nok hjulpet med til at de rejser sig som næsten lodrette vægge. Heldigvis skråt ind bagfra. Impulse klarede bølgerne fint, men ikke alle undgik søsygen.
Delfiner fulgte os et stykke, og for første gang så vi dem springe ud gennem de næste lodrette bølgevægge og hænge frit i luften. Flot syn.

På turen fik vi også fanget og spist to Bonitoer. Der er ikke noget som helt friskfanget fisk.

Vi tog et par dage ved Gibraltar og fik set klippen både udenpå og inden i, samt 

 

Her er lidt fra hulen inde i klippen:

Fra Gibraltar tog vi en 3 døgns sejlads, hvoraf en del var for motor, da vinden i perioder var meget svag og der var meldt dårligt vejr senere på ugen.

På et tidspunkt hilste Christian på en af de mange små fiskerbåde, og de misforstod – troede, at vi ville købe fisk af dem. De satte efter os med deres tunge træbåd. Deres lille 15 hk motor fik fuld hammer. Da de kom op på siden, kunne vi se deres sølle fangst, nogle få blæksprutter og en del krabber. dscpdc_0002_burst20181024120128390_coverChristian ordrede er par krabber, og den ældste fisker langede straks 5 stk op på dækket. Uheldigvis var hans unge kollega ikke så vandt til at styre deres båd, så pludselig måtte den gamle vælge mellem en tur i baljen (uden vest og med tungt tøj) eller hænge i vores søgelænder. Han valgte det sidste og stærk som en okse hang han der, indtil lærlingen endelig kunne komme op på (og ind i) siden af os igen. De ville ikke have penge for krabberne, men vi insisterede heldigvis. Sikke en oplevelse. Trykkogeren kom frem, Claus og Christian brugte de næste timer på at få dem kogt (nogle var så store, at der kun kunne komme en i trykkogeren ad gangen), og pillet kødet af, samt lavet den herligste pastakrabbe frokost.

Dagen efter fangede vi en stor Dorado og havde rigeligt med fisk i 2 dage. Claus, som gennem det sidste år havde pralet med at vi bare skulle fortælle hver morgen, hvilken fisk vi ville have til aften, havde ellers tabt lidt af selvtilliden. Den er nu genopbygget.dsc_0368

Vi kom ind til Agadir få timer før uvejret startede for alvor. Det sidste halve døgn havde vejret meget omskiftende sejlads, med vind fra alle verdenshjørner og skiftende fra 0 til 15 sekm.

Agadir er Marokkos turistby, med lang sandstrand og en fin havn. På trods af det turistede, har det stadig været muligt at komme til det mere oprindelige, bl.a et kæmpe marked hvor alt fra plastik dimser over møbler, grøntsager, fisk og levende høns var til salg. Valdemar og jeg (KnudErik) gik sammen, og han blev indfanget af en sælger der gennemgik hele hans krydderi butik, gav the (Valdemars første kop) og fortalte hvad alle de forskellige produkter var godt for. Det var et helt kursus i natur medicin. Vi kvitterede med at købe en fin hemmelig æske og noget natur the.

Vi er nok ikke eksperter i Marokko efter så kort tid og efter at have set Agadir og Marrakech, men indtrykket er virkelig fremmedartet. De fleste kvinder går med tørklæde og lange frakkekjoler og rigtig mange mænd har også lange kjortler på over deres bukser. Vi så ikke een, der havde badetøj på ved stranden og kun enkelte børn, der legede i vandkanten. Og stranden er helt fantastisk! Men den blev mest brugt til at gå tur på eller til at sidde på (MED alt det tøj). Det var mest kvinder, der var der med deres børn.

Efter 5 fine dage i Agadir sejlede vi mod Lanzerote. Det blev igen en gyngetur på grund af storm længere nordpå. Søsygen infandt sig igen hos Valdemar, som havde godt et døgn med “den lille død”.

Vi ligger nu et par dage i havn på østsiden af Lanzarote. Her er meget turistet, så der er mange muligheder for underholdning og veltilrettelagte oplevelser. Desuden adgang til vand, strøm og vaskemaskine !. Valdemar fik rettet op på søsygen ved at tage med Claus på off road tur op i bjergene. Det var en stor og støvet oplevelse.
Vandtemperaturen, som kun var 18 grader i Agadir, er nu steget til 21,5 grader, så vi fristes nu til at tage havbad og snorkle.

REJSEBREV FRA EN LANDKRABBE

Som Annes og Knud Eriks bofælle i Fælleshave, har jeg på sidelinjen kunnet følge deres kæmpe forarbejde til jordomrejsen i løbet af det sidste år og kunne ikke dy mig for at tilmelde mig en etape: Så jeg havde store forventninger, da jeg påmøstrede “Impulse” d. 11. oktober i Lissabon. Mine betænkeligheder var mindst lige så store, da min erfaring med sejlskibssejlads er meget begrænset.
Jeg glædede mig især til at passere den portugisiske vestkyst, hvor jeg hvert år tilbringer timer med vandreture eller bare betages af brændingen med Atlanterhavets bølger. Men da vi efter et par dage var i stand til at forlade Lissabon på bagkanten af den lille orkan “Lesley” var det eftermiddag, så sejladsen blev primært om natten.
Da jeg som nævnt ikke har havsejladserfaring, tog jeg en søsygepille – og kunne i tilpas døsig tilstand iagtage bølgerne fra min hjørneplads i cockpittet; det var overvældende, vi blev løftet op og kurede ned ad 5-6 meter høje dønninger i timevis, som at sejle rundt i Mols Bjerge. På et tidspunkt hørte jeg til min overraskelse de garvede sejlere bekræfte hinanden i, at det var de største bølger, de nogensinde havde sejlet i! Søsygepillerne virkede heldigvis stadig, så jeg blev ikke bange, men tre andre forsvandt en efter en nedenunder med kvalme.
Inden skumringen fik vi følgeskab af en flok delfiner, der nærmest sprang ud af bølgevæggene og vi var alle begejstrede… nu var vi på eventyr! I løbet af aftenen passerede vi fyret i Cabo Sardao og fortsatte natten igennem ned langs kysten.
Da jeg gik ned for at sove, blev jeg for første gang overvældet af alle de lyde, der er forbundet med et sejlskib, knirkende tovværk, ryk i master og skrog og bragene fra skødevognen.
Jeg kan anbefale, at man som søsyg sørger for at have et par søstøvler ved siden af køjen, da de er velegnede til at holde brugte brækposer på plads under sejlads i høj søgang 😉 Jeg selv klarede frisag – men døjede til gengæld lidt med bivirkninger af pillerne, sløvhed og krampe i benene.
Da vi næste dag lagde til i Lagos, skinnede solen – og kontrasten til nattens oplevelser var total.
I det hele taget har det været forunderligt at opleve, hvordan sejladserne sætter ens almindelige oplevelse af tid og sted ud af kraft; man orienterer sig udelukkende i forhold til elementerne; vindstyrke og – retning, strømforhold, angivelser på søkort samt den løbende oversigt over skibe i nærheden på AIS´en. Man sover, når det er muligt – og ikke i takt med dag og nat. Jeg oplevede en snert af uvirkelighed – og at dagene gled umærkeligt sammen undervejs. Først når vi lagde til land, trådte de almindelige konventioner om døgnets sammensætning i kraft igen. Det blev ikke lettere af, at vore respektive mobiltelefoner reagerede forskelligt på tidsforskellene (især ved overgangen til vintertid) så vi på et tidspunkt kunne præstere tre forskellige tidsangivelser ombord.
Det har været underholdende at lytte til de erfarne sejleres samtaler fra cockpittet: Hvordan der skal rebes storsejl, korrigeres på det ene eller andet, deres vurderinger af, hvad der venter forude; og alle de fantastiske udtryk: agten for tværs, luv girrig, stagsejl, accellerationszone, styrbord halse osv. 😀
Jeg er blevet beroliget af deres erfaringer: En dag, hvor skibet krængede temmelig meget – og jeg nærmest stod op på tværs af lugehullet, sagde kapsejleren Christian helt roligt: “Det kan blive meget værre…”
Det var også sjovt at høre den drengede begejstring i deres stemmer, da vi nåede næsten 15 knob på turen mellem de kanariske øer.
Som uerfaren har jeg moret mig over at iagttage livet ombord; hvordan vi syv – utroligt forskellige – personer har kunnet få skabt en sammenhæng, hvor vi har kunnet sove, spise og fungere på ca 35 m2 – mens vi har flyttet os fra Lissabon – Lagos – Gibraltar – Agadir – Lanzarote og nu til Tenerife.
Alle har taget ansvar for et eller andet; f.eks. at følge vejrudsigten, lave morgenkaffe, ordne grej, motorer, pumper, generator og elkabler – alt skal vedligeholdes og gøres driftsikkert til den lange tur over Atlanten om et par dage.
Som landkrabbe har min vigtigste bidrag været på køkken- og rengøringsfronten – men som besætningsmedlem har jeg følt mig værdsat og velkommen. Det har været godt at give – og få – små venlige tilkendegivelser i løbet af dagen, en slags social smøreolie – som har fået fællesskabet til at fungere til trods for forskelle i interesser og forudsætninger.
Jeg tager mange stjernestunder med mig i land, når jeg afmøstrer i morgen, som f.eks. da jeg på min første “rigtige” vagt (kl 02-04) passerede lysene fra Tanger i næsten fuldmåne og drejede om hjørnet ned langs Marrokos kyst.
Eller da jeg den følgende nat skulle holde udkig efter de små fiskerbåde, der ikke var registreret af AIS´en. Christian vinkede til en af dem om morgenen, hvorpå de kom op på siden af os og og langede 4 kæmpekrabber over; fiskeskipperen var ved at havne overbord i søgangen – men heldigvis gik det godt.
Eller da vi senere fangede vi en kæmpestor Dorado, den smukkeste (guld-) fisk, jeg nogensinde har set. Det var hjerteskærende at se, hvordan det gyldne skær blegnede, da den døde. Heldigvis fik vi spist rub og stub, så intet af det fantastiske dyr gik til spilde…
Eller da skippers kone og jeg glemte tid og sted i Suk´en i Agadir – eller da vi oplevede Marrakesh i regnvejr.
Eller da vi så de spektakulære landskab omkring vulkanerne på Lanzarote og Teide på Tenerife.
Jeg har også været på solotur i bjergene på Tenerife og genoplevet min ungdom i et hippie hostel i La Laguna.
Tak til delfinerne, havskildpadden, flyvefisken og Anne, der tog mig med ud og snorkle for første gang i 15 år 😀
Tak til resten af besætningen på denne etape; Christian, Vagn, Klaus, Valdemar og en helt særlig tak til skipper Knud Erik for, at du fastholdt, at jeg nok skulle klare den! Du ønskes al mulig god vind på den videre færd med det gode skiv “Impulse”.
PS: Jeg har fodret kølsvinet for sidste gang – og givet et trut i sallingshornet 😉
Kirsten

 

Vi skal lige have lidt billeder fra Tenerife:

Og så lidt planter

 

Tirsdag, d  tog Kirsten og jeg hjem efter næsten fem skønne uger. Planen var så, at Impulse den følgende torsdag aften skulle ud på de vilde vover og krydse Atlanterhavet med en ny besætning* for at ankre op ved Barbados. 

Det er farligt at lave planer!

Det viste sig at vi havde en utæt søvandspumpe i generatoren. Den skulle sendes fra USA og være ved Impulse 3 dage senere. Desværre endte den i første omgang i tolden i MADRID, og der blev den så hængende indtil vi endelig fik den mandag, d. 19. november.

Den er nu monteret og Impulse har endelig forladt Galletas på Tenerife med kurs mod Barbados 19. november, kl. 21.30.

 

Så er vi startet på turen over Atlanterhavet. Ombord er: Knud Erik, Christian, Claus, Carsten, Klaus, Vagn, Kristian, Allan og Carsten.