Caribien

Impulse har nu været i Caribien et par måneder og været hjem for rigtig mange dejlige mennesker. Der er desværre ikke så mange, der har følt skrivekløen, men det kan jo stadig nå at komme…..😉😍

Blandt de seneste gaster var Helene og hendes to søde piger, og de har sendt os følgende, som vi straks deler:

Kære Anne og Knud Erik
 
Vi har med glæde skrevet lidt om vores tur med Impulse. Det må gerne lægges på både Facebook og bloggen. Jeg kan desværre ikke selv find ud af at lægge det på bådens FB-side. 
 

Sophie, 10 år:FA7D5D01-D037-4A94-871B-4D511F56F5C1

Jeg synes det har været godt ,og det har været bedre end min vildeste fantasi.

Der er et rigtig godt fællesskab og, alle er rigtig søde mod hinanden.👱🏻‍♀️😀😊Venlig hilsen Sophie

 

Marie, 8 år:B829280F-AD6A-4565-8BEC-95179401516A

Jeg synes det har været rigtig dejligt at være på denne her båd. Vi har set en masse delfiner og seje fisk, og koraller. Så jeg synes at I også skulle prøve at komme med Impulse. Det har været et godt fællesskab og så fik vi pandekager ret tit🌈🌈🇩🇲🇩🇲🐬🐟🐠🐋🦈☀️🌤⛅️🌥🌈🌈💦💦og er blevet gode venner med våd. 

Kærlig hilsen Marie

 

Helene, mor til de to tøser:

Vi har haft fire skønne uger ombord på Impulse. En stor tak til Knud Erik og Claus som den “faste besætning” for deres rummelighed, og evne til at få os til at føle os velkomne. I har været fantastiske med pigerne! Vi har haft en uforglemmelig tur og er alle klar til at komme tilbage igen, hvis muligheden byder sig.

Inden man tager på en sådan tur, skal man dog gøre sig klart, at vi lever meget tæt på hinanden ombord på båden. Ens stærke såvel som svage sider bliver tydelige for alle, og det skal man være klar til. For mig har det derfor været både en fysisk såvel som social rejse. Man skal også være indstillet på, at vi i et vist omfang må tilpasse os hinanden, men når det er sagt, er der også stor mulighed for at gøre ting hver for sig/ sammen som man nu har lyst til.

Jeg sidder nu hjemme i et forårskoldt DK med en følelse af dyb taknemmelighed over alle de gode stunder, oplevelser og snakke som turen med Impulse og menneskene ombord har budt på. Jeg håber virkelig for jer, at eventyret må fortsætte lige så længe I har lyst til, og at der venter jer uendeligt mange gode stunder. 

Kærlig hilsen Helene