Brev fra en gast

Ditte kom ombord i dec. 18 på Martinique, fordi stemningen ombord på hendes hidtidige båd ikke var den bedste. Hun blev ombord på Impulse til hun skulle hjem august 19.

 

 
Hej Knud Erik,
Tusind tak for at jeg har fået lov at sejle med dig og din båd i 9 måneder og for at du var så god til at få plads til mig til at starte med. Jeg har været så overvældet, efter jeg kom hjem, at jeg nærmest ikke snakkede hele den første uge – til stor frustration for min familie selvfølgelig – men de 9 måneder har givet mig så meget, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal starte.
Da jeg påmønstrede var jeg helt rundt på gulvet, fordi jeg inden for den foregående måned havde skiftet båd to gange, så der var en masse nyt, jeg skulle vænne mig til, men jeg mødte med det samme en stor hjertevarme og imødekommenhed hos dig og Anne og den øvrige besætning og følte mig på ingen måde tilovers. Selv min økonomiske situation blev respekteret; jeg følte, at her var der plads til mig.
Det er nok netop det, jeg husker Impulse bedst for: Der er plads til alle, og man bliver som en lille familie på godt og ondt. Som i alle småsamfund og i alle familier var der også på Impulse ting, der til tider ikke fungerede optimalt; heldigvis havde vi en god kommunikation, og alt kunne diskuteres i plenum. Vi hyggede os sammen, hjalp hinanden og havde samtidig fuld respekt for alenetid. Derfor blev de mange besætningsskift, jeg oplevede undervejs, til tider utroligt svære.
Når man er 20 år er ens personlighed stadig under udvikling. Det vidste jeg godt, da jeg tog afsted, men det forbavsede mig at opleve, hvor meget jeg egentlig udviklede mig. Jeg kan mærke på mig selv, at længere tids tæt væren med andre mennesker har gjort mig mere rummelig, og jeg har lært at trække mig tilbage, når jeg har brug for det og nyde at være alene. En stor del af dét at være langturssejler er at bo og være tæt sammen, men meget af det, jeg ser tilbage på og glæder mig over, er også mine egne oplevelser – de oplevelser, som jeg har fået selv og ikke har delt med andre; at sejle i kajak, mens vandet er blikstille, at vandre op ad et bjerg og have udsigten helt for sig selv eller at blaffe alene rundt på øen og på den måde komme i kontakt med en masse lokale. Det skal man ikke tage for givet.
Som langturssejler kommer man tættere på naturen og væk fra civilisationen. Man får nogle oplevelser, man aldrig ville få som almindelig turist eller backpacker, og man bliver hevet ud af sin komfortzone. Jeg synes, det er værd at opleve livet som langturssejler, og jeg vil klart anbefale at sejle med Impulse. Jeg håber, at I får en fortsat god tur!
Knus Ditte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s